Velkommen til GoAnywhere.dk. Denne hjemmeside handler om overlanding, rejseoplevelser, teknik og bureaukrati. Mit navn er Morten, og jeg dyrker overlanding som min hobby. Overlanding går kort sagt ud på at rejse rundt i verden i eller på eget fartøj. Det være sig en motorcykel, en Land Rover eller en autocamper. For mit vedkommende er målet at have rejst på alle jordens kontinenter, frareget Antarktis.

Jeg har valgt at basere mit overlandfartøj på en lille MAN L2000 4x4 lastbil. Det kan virke som et underligt valg. Men det er et oplagt valg blandt mange overlandere. En fornuftig afvejning af komfort, terrænegenskaber og driftsikkerhed.

Rejserne

På rejsesiderne skriver de rejser jeg har været på. Der vil være rigelig med fotodokumentation, og jeg vil også komme ind på en række praktiske ting, såsom: Hvordan får man sin bil til Canada/USA, hvordan er campingforholdene på Island osv.

Teknikken

Der er ingen tvivl om, at en 4x4 autocamper vækker en del opsigt. Er du nysgerrig mht. teknikken eller overvejer du at opbygge din egen overlander, så kig her.

Bureaukratiet

At være overlander og dansker er ikke let. De danske registrerings- og miljøafgifter er verdens højeste. Men griber man tingene rigtigt an, er der penge at spare. Rigtig mange endda. Læs her inden du går ud og investerer i den lastbil du vil bygge på. Jeg har set flere eksempler på folk, der har opgivet deres projekt midt under opbygningen, da de fandt ud af den årlige miljø/vægtafgift ville blive pga. bilens årgang.